|
Læs mere om Ingemann.
Bestil foredrag om Ingemann.
|
Jeg vil fortælle om Ingemanns liv og digtning. Han oplever i denne tid
en renæssance, og det hænger måske sammen med, at følelse værdsættes
nok så højt som fornuft. I foredraget vil jeg belyse den såkaldte
Guldalder, hvor Danmark blev forarmet og skrumpede som nation, men
hvor digterne kompenserede ved at digte højstemt om en mere glorværdig
tid. Her var Ingemann bannerfører. Mange husker endnu hans historiske
romaner, og de fleste elsker morgen-og aftensangene. Men der findes en
anden Ingemann, som de færreste kender, og jeg vil i foredraget også
fortælle om denne næsten ukendte digter.
|
|