Skuespil

    Inderst inde er jeg måske mere dramatiker end epiker - når jeg skriver romaner, kan jeg let og lykkeligt fortabe mig i lange sceniske optrin, og så er det lige før, pennen forglemmer sig og skrider over i en anden genre: skuespillet. Halvt for sjov og halvt for alvor og helt af lyst har jeg i årenes løb skrevet en lang række komedier og farcer, som er blevet opført rundt om i landet, formidlet af Dansk Teaterforlag. Det begyndte med, at man her i byen ville genoplive en gammel landsbytradition, nemlig dilettantteateret. Og var der mon nogen, der ville lede det? Det ville jeg gerne, og vi samlede en flok spillelystne sjæle og kastede os hovedkulds ud i forsøget på at fabrikere morskab. Og jeg skal da love for, at vi morede os. Men måske kedede vi publikum. Vi spillede et stykke af Torben Nielsen, og det var ærlig talt temmelig plat, og platheden syntes at være en fællesnævner for mange af de nye stykker, og klassikerne var for vanskelige for amatører, syntes vi. Så begyndte vi at lave vore egne stykker, dvs. jeg skrev, og de andre spillede, og nu fik vi styr på det. Ingen af skuespillene er stor kunst, men de er heller ikke trivialkunst. Min hovedopgave på universitetet var en sammenlignende analyse af den franske Moliere og den danske Holberg, og i den forbindelse studerede jeg selvfølgelig også den klassiske, europæiske komedietradition, og blev f.eks. meget tiltrukket af den italienske commedia dell' arte med dens sære blanding af vulgaritet og legende lethed, af grovhed og finhed. Det er en tradition, man kan bygge videre på også i dag, f.eks. gør Dario Fo det ganske fortræffeligt, og jeg har i mine spil forsøgt at gå i de stores fodspor. Jeg har også ind imellem brugt af grovfilen, men det er tilladt i komedien, det hører så at sige genren til. Blot må det aldrig blive pinligt plat. Det er en balance, som er vanskelig, og altid lykkes den jo ikke, men jeg har i min komedieskrivning forsøgt det. Der skal være noget at grine af, men der skal også være lethed og spændstighed i replikskifte og korporlig optræden. Her kommer et samspil mellem instruktør og forfatter ind, men det er først og sidst forfatteren, der skal skabe rum for den legende udfoldelse på scenen.


Her ses en scene fra "Av min arv." skuepillerne er: Niels Arne Hansen, Ketty Jørgensen, Kirsten Hviid og Gerda Nielsen.



Fra samme stykke. Her ses Gerda Nielsen og Laust Bach.

Her følger en scene fra stykket: "Av min arv!"

Marie og Marinus er to unge, rodløse eksistenser, som "Bedste" har samlet op af "bistandssumpen." Og nu forsøger hun at gøre kultiverede folk ud af dem. Foreløbig er det lykkedes hende at få Marinus på HF kursus.

< < < < < < < < < < < < < <
Marie MARINUS!
Marinus (ind) Ja, min due
Marie (smigret) Åh, hold op!
Marinus (tager om hende) Jamen, du er da min lille lærkefugl, mit søde lille egern.
Marie Du skulle holde op med at læse alle de romanblade, Marinus!
Marinus (fuld af foragt) Romanblade! Det er sgu' da Ibsen.
Marie Nå, ham kender jeg ikke ? men bare fordi du går på HF, behøver du ikke blære dig? det var meget sjovere før, da du ikke snakkede som en bog.
Marinus (højtideligt) En dag vil du forstå, at livet også har en åndelig side?
Marie Ja, ja, spøgelser og den slags??
Marinus Og ved du hvad, Marie, vi kan jo ikke holde liv i hende der (han peger på den sovende Bedste) til evig tid.
Marie (snusfornuftigt) Åh, Marinus, vi lever da heller ikke evigt. Og vi har det da rart nu, ikke?
Marinus Jo, jo, vist så (bekymret) men er du nu helt sikker på, at hun sover?
Marie Ja, som et vaskebræt!
Marinus Som en sten, mener du?
Marie Når du hele tiden vrøvler, så vil jeg osse?
Marinus Så vær lidt original!
Marie Hvad er der galt med mine vaskebrætter?
Marinus Så, så, så, nu vil vi da ikke skændes, vel?
Marie (henført) Nej, for nu, nu skal vi leve livet!
Marinus Ja, som grever og baroner - kom min skat!
De går hen til bordet og skænker en cognac og tænder hver en fed cigar.
Marie (sætter sig på hans skød) Åh, hvor vi har det godt!
Marinus Nemlig ? c'est la vie.
Marie Åh, jeg elsker, når du snakker tysk.
Marinus Ma petite poulette ?
Marie Åh, mere, mere ?
Marinus Ma roulette puttenut ?
Marie Åh, jeg dåner!
Marinus Ma cigarette cheroulette ?

Indledningsscenen fra "Barselsstuen" - en modernisering af Holbergs komedie af samme navn

Corfits og Jeronimus mødes foran tæppet eller nede i salen, foran publikum - Jeronimus svinger forarget Den blå Avis.

< < < < < < < < < < < < < < < < <
Jeronimus Nej, nej, nej! Det kan du ikke gøre!
Corfits (kort) Det har jeg gjort!
Jeronimus Jamen ? og så i Den blå Avis ? det kan man ikke!
Corfits Og det kan ikke laves om.
Jeronimus Du er ikke for klog!
Corfits Men jeg må ha' en kone! Gården vokser, og jeg er alene.
Jeronimus Så braklæg og søg EF-støtte!
Corfits Nej! Jeg er landmand, og jeg elsker min jord.
Jeronimus Så nøj's med at elske den!
Corfits (stædigt) Nej, jeg vil ha' mig en kone!
Jeronimus Så tag min Marie!
Corfits (vrænger) Din Marie! Hun er 46!
Jeronimus Du er 69!
Corfits (affejende) Det er ingen alder ? for en mand. Og jeg må ha' en ung og ? og stærk kone!
Jeronimus Men hun vil garanteret ikke have dig.
Corfits Jo, hun vil - læs min annonce!
Jeronimus (læser langsomt) Ung, smuk og ærlig ? nej, nu må du lige ?
Corfits (arrigt) Læs!
Jeronimus (rømmer sig og læser) Ung, smuk og ærlig polsk pige, helst fra landet, søges af energisk dansk landmand med reelle hensigter.
Corfits Nå, hvad siger du så?
Jeronimus Jeg siger: kom ikke om et år og sig, at du ikke blev advaret.
Corfits (ærgerligt) Årrrrr?..